Jeg har ikke selv dyrket de amerikanske nationalparker i Californien og Utah så sent på året, og jeres oplevelse vil naturligvis afhænge meget af vejret. Men jeg ville ikke være specielt nervøs, og I kan være heldige at få en fantastisk tur, hvor I har store dele af parkerne for jer selv. Desuden er Scenic Drive i <a href="http://www.highways-usa.com/zion/" rel="nofollow">Zion</a> åben for privatbiler fra november til marts, så I kan altså selv køre ind gennem parken. Det samme gælder i øvrigt i <a href="http://www.highways-usa.com/grand-canyon/" rel="nofollow">Grand Canyon</a>, hvor vejen vest for Grand Canyon Villiage langs sydkanten er åben for private biler (fra 1. december til 28. februar). Men I kommer nok til at vurdere mulighederne fra dag til dag, da vejret hurtigt kan skifte. Da I rejser uden for sæsonen, ville jeg nok ikke booke alt for meget på forhånd, for så kan I også hurtigt ændre planer, hvis vejret skulle dille. <a href="http://www.highways-usa.com/yosemite/" rel="nofollow">Yosemite</a> er nok den største joker i kabalen, da det jo er en udpræget bjergpark, men I kan godt være heldige, at I også kan for den med. Det er sket før, at fx Tioga Pass er åben så sent på året. Men igen planlæg fra dag til dag og hav en fleksibel rejseplan. <a href="http://www.highways-usa.com/death-valley/" rel="nofollow">Death Valley</a> burde ikke volde nogen problemer i forhold til vejret.
↧